Undervisningens organisering
Fællesskabet er en central ramme for elevernes læring og trivsel, og skolens medarbejdere har et fælles ansvar for alle elevers udvikling.
Organiseringen tager afsæt i skolens pædagogiske retning og bygger på, at alle elever skal opleve sig som en del af et forpligtende fællesskab, møde tydelig og meningsfuld undervisning og udfordres, så de udvikler sig fagligt og personligt.
Kvalitet i undervisningen
Kvalitet i undervisningen skabes i samspillet mellem tydelig struktur, gode relationer, faglighed og professionelt samarbejde. Undervisningen tilrettelægges med klare og genkendelige rammer, som giver ro, retning og overblik, og samtidig arbejdes der målrettet med deltagelsesmuligheder for alle gennem variation og differentiering.
Fællesskab
Undervisningen tager udgangspunkt i klassen, men organiseres fleksibelt gennem hold, grupper og samarbejde mellem flere voksne, når det styrker elevernes læring og trivsel. Skemalægning og fagfordeling understøtter sammenhæng, variation og kontinuitet i skoledagen.
Valgfag
Skolen tilbyder desuden en bred vifte af valgfag både i de obligatoriske valgfag og i valgfag organiseret i samarbejde med Randers Ungdomsskole. Valgfagene giver eleverne mulighed for at fordybe sig i både faglige, praktiske og kreative områder og bidrager til motivation, variation og oplevelsen af en alsidig skoledag.
Centrale pejlemærker
Organiseringen af undervisningen udvikles løbende på baggrund af viden om elevernes læring og trivsel, så praksis justeres og kvaliteten styrkes.
Centrale pejlemærker for undervisningens organisering er således:
- tydelig struktur og klar rammesætning
- deltagelsesmuligheder for alle elever
- variation og differentiering i undervisningen
- stærke lærings- og trivselsfællesskaber
- samarbejde
- løbende evaluering og udvikling
Godkendt i skolebestyrelsen april 2026