start på hovedindhold

Udflugter, lejrskoler og skolerejser

Skolebestyrelsen ønsker klart at tilkendegive, at aktiviteter ud af huset anses som vigtige, og at de bør prioriteres højt.

Lejrskole

Lejrskoler er en integreret del af undervisningen for den pågældende klasse eller årgang.
Da lejrskolen indgår i den daglige undervisning, foregår både forberedelse og opfølgning i undervisningstiden, og der er mødepligt for eleverne.

Lejrskoler afholdes inden for Danmarks grænser.
Budget for lejrskolen skal være afleveret til kontoret senest 1. februar.

Lejrskole på 7. årgang

  • Varighed: 1 nat / 2 dage
  • Placering: Lokalområdet
  • Elevbetaling: Et rimeligt beløb til kost, fx ca. 100 kr. pr. dag

Lejrskole på 8. årgang

  • Varighed: 2 nætter / 3 dage
  • Placering: I Danmark
  • Elevbetaling: Et rimeligt beløb til kost, fx ca. 100 kr. pr. dag

Skolerejser

Skolerejser er et skolebaseret supplement til den almindelige undervisning. Formålet skal ligge inden for folkeskolelovens rammer, men rejsen er ikke en integreret del af den daglige undervisning. Elevens deltagelse er derfor ikke en forudsætning for at kunne følge klassens undervisning.

Klasserne kan optjene midler til skolerejsen uden for skoletiden, som helt eller delvist kan indgå i elevbetalingen.
For elever, der ikke deltager i skolerejsen, tilrettelægges et undervisningsforløb på skolen.

 

  • Varighed: 4 nætter / 5 dage
  • Placering: Foregår i udlandet
  • Elevbetaling: Dækker transport og ophold. Skolen melder beløbet ud ved skolestart i august.
    1. rate: Betales i foråret i 8. klasse
    2. rate: Betales efter skolens nærmere udmelding
    Derudover må forventes udgifter til lommepenge og forplejning.

Tilmelding sker ved betaling af 1. rate og er bindende.
Ved skole­skifte eller afmelding tilbagebetales indbetalte beløb ikke.

 

Studietur på 10. årgang (UTX)
For elever i 10. klasse gennemføres en studietur.

Studieturen er et skolebaseret supplement til undervisningen og ligger inden for folkeskolelovens rammer, men er ikke en integreret del af den daglige undervisning. Elevens deltagelse er derfor ikke en forudsætning for at følge undervisningen.

Klasserne kan optjene midler uden for skoletiden til delvis finansiering af turen.
For elever, der ikke deltager, laves alternative aftaler.

Elevbetalingen dækker transport og ophold og opkræves i rater.

  • Varighed: 4 nætter / 5 dage
  • Placering: Foregår i udlandet
  • Elevbetaling: Dækker transport og ophold. Skolen melder beløbet ud ved skolestart i august.
    Derudover må forventes udgifter til lommepenge og forplejning.

Tilmelding sker ved betaling af 1. rate og er bindende.
Ved skole­skifte eller afmelding tilbagebetales indbetalte beløb ikke.

 

Sikkerhed på udfulgter

Sikkerhed på cykelture

På cykelture med elever skal både elever/ansatte bruge cykelhjelm.

Hvis en elev ikke selv har en cykelhjelm, skal han/hun låne en på skolen.

Sikkerhed på ture til vandet

På ture til vand – å, hav eller sø – hvor forholdene er sådan med hensyn til dybde og/eller strømforhold, at den ansvarlige for turen skønner, at der er en risiko, skal eleverne bære redningsvest. Opholder eleverne sig på vandet, skal der bæres redningsvest.

Skolen har redningsveste til formålet.

Rammer for tilsyn på ekskursioner i Randers by

Tilsynsforpligtelse

Som skole er vi forpligtet til at føre fornødent tilsyn med eleverne i undervisningstiden, i
frikvarterer og spisepauser.
Vi har derudover en tilsynsforpligtelse på ekskursioner, lejrture og skolerejser. Dette følger
af bekendtgørelse om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden.

Lovbekendtgørelsen ser ud som herunder:
§ 1. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der på den enkelte skole etableres fornødent
tilsyn med eleverne i undervisningstiden, i frikvarterer og spisepauser mv.
Stk. 2. Ved fornødent tilsyn forstås tilsyn med et indhold og et omfang, der findes
nødvendigt og tilstrækkeligt ud fra vurderingen af de konkrete forhold, herunder

1) elevernes alder
2) aktivitetens art
3) de stedlige forhold og
4) lokalernes indretning og udstyr

Stk. 3. Beslutning om udøvelsen af tilsynet træffes af skolens leder inden for de mål
og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har
fastsat.

For yderligere information: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/703 

På Tirsdalens Skole betyder det:
På Tirsdalens Skole går elever i 7. - 10. klasse. Det betyder, at alle elever har gennemført
cyklistprøve, og det forventes, at eleverne grundet deres alder er vant til selvstændigt at
transportere sig rundt i byen. Dette enten på cykel eller med offentlig transport.

Ekskursioner i Randers by
Som skole bruger vi byens kulturelle tilbud meget, og det kan derfor være nødvendigt at
eleverne selvstændigt kan fragte sig til fx. biblioteket, naturskolen eller lignende.
Hvis eleverne skal møde ind om morgenen på en anden fysisk lokalitet end skolen, starter
skolens tilsynsforpligtelse, når eleven møder ind på det sted, skolen har informeret elever og
forældre om. Hvordan eleven kommer frem til den anden lokalitet er en aftale mellem elev
og forældre. Skolen kan her være behjælpelig med information om offentlig transport om
nødvendigt.
Hvis eleverne efter endt skoledag får fri fra en anden fysisk lokalitet end skolen, slutter
skolens tilsynsforpligtelse, når læreren giver eleverne fri, og det er herefter eleven og
forældrenes ansvar at komme hjem. Skolen kan her være behjælpelig med information om
offentlig transport om nødvendigt.
Hvis eleverne møder ind på skolen for derefter at fragte sig til/fra en anden fysisk lokalitet
end skolen, har skolen tilsynsforpligtigelsen under transporten. Om muligt opfordres til, at
tiden bruges til at styrke det sociale fællesskab og trivslen. Det kan være ved at gå samlet til
aktiviteten.
Ved aktiviteter i Randers by forventes det i udgangspunktet, at eleverne kan cykle. Der vil
altid i skolens program blive sat tid af til, at eleven kan komme frem på cykel. Som skole
understøtter vi fysisk aktivitet, og ser det som en god mulighed for motion, at eleverne cykler.
Har eleven ikke en cykel til rådighed, kan der lånes cykel og hjelm på skolen.

Vælger eleven at benytte offentlig transport i stedet for cykel imødekommes
tilsynsforpligtigelsen ved at guide og informere eleverne om, hvordan de på lovlig og sikker
vis fx. via offentlig transport kommer frem/tilbage til den aktuelle lokalitet.

Elevernes alder taget i betragtning forventes det, at eleverne kan tage ansvar for at fragte
sig selv sikkert.

Eleverne skal benytte transportmidler, der er lovlige i forhold til elevernes alder. Benytter
eleven cykel, løbehjul og scooter, skal der bæres hjelm.
Det forventes, at eleverne har acceptabel adfærd under transporten.
Ved alle aktiviteter ud af huset er klassens team forpligtet på at informere eleven og elevens
forældre i god tid for ud for ekskursionen.

Forældrene giver ved elevens start på skolen tilladelse til, at eleven kan fragte sig selv
sikkert og lovligt til aktiviteter med fysisk lokalitet et andet sted end på skolen.

Rammer for tilsyn på lejrture og skolerejser:
Hvert år tager Tirsdalens Skole på lejrtur og skolerejse.
Som en del af dette er der ofte tidspunkter i løbet af programmet, hvor eleverne selv skal
fragte sig fysisk fra et sted til et andet eller selv stå for fx. at finde et sted at spise om
aftenen.
Skolens personale informerer grundigt om lejrturens/skolerejsens aktiviteter, og i denne
forbindelse er forældrene ansvarlige for at informere personalet om eventuelle
opmærksomheder angående deres barn.


I denne sammenhæng gør følgende sig gældende:
- Skolens voksne er ansvarlige for at aktiviteter på lejrtur og skolerejse underbygger
fællesskabet og trivslen blandt eleverne.
- Ingen elever må færdes alene. Alle elever skal indgå i grupper på mindst 2-3 elever.
- Skolens voksne er ansvarlige for gruppeinddelingen, og at alle elever har en gruppe
at deltage i.
- Skolens voksne er ansvarlige for, at der er alternative løsninger eller hjælp til elever,
der ikke selvstændigt kan finde spisested eller lignende.
- Skolens voksne er ansvarlige for at guide eleverne, så de oplever tryghed i
aktiviteten.
- Færdes eleverne på egen hånd, forventes det, at de gældende forhold er taget i
betragtning, og at de love, der findes i landet, følges.


Ved lejrtur på 7. årgang inddrages forældrene ofte i kørsel til og fra lokation. Dette for at
understøtte forældrenes kendskab til elevens nye klassekammerater. Hvorvidt forældrene
kan bidrage vil naturligvis være forskelligt, og dette vil der være forståelse for.


Besluttet i skolens bestyrelse d. 06.03.2024.