Krise- og sorgplan

Vi har med denne side forsøgt at udarbejde en plan med retningslinjer for, hvordan ledelse og personale skal handle i krisesituationer, hvor man måske er følelsesmæssigt berørt og derfor har svært ved at bevare overblikket.

Siden er ment som et redskab, hvor man hurtigt kan danne sig et overblik over hvilke arbejdsopgaver, der ligger foran.

Der kan tages kontakt til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Kristrup kirke, Johanneskirken eller Haslund kirke. De vil alle være behjælpelige med gode råd evt. samtale med elever, klasser og personale (se telefonnumre under bilag G).

A: Lige efter dødsfaldet

1. Den der først får kendskab til dødsfaldet kontakter ledelsen.
2. Skolelederen underretter det øvrige personale. I ferier kan underretningen ske gennem Aula.
3. Elevens klasse underrettes af klasselæreren, som beholder klassen resten af skoledagen. Sørg for:
   • at tale åbent og konkret om det, der er sket (Bilag D).
   • at lade eleverne tale om det, de tænker og føler, men uden at presse (både de positive og de negative ting).
4. Klasselæreren sørger for, at ingen elever går hjem til et tomt hus.
5. Skolens øvrige klasser underrettes af deres respektive lærere.
6. Når samtlige klasser er underrettet, samles alle til mindehøjtidelighed, hvis ledelsen vurderer, at det er relevant (Bilag A).
7. Den afdøde elevs klasse bør have en kort skriftlig meddelelse med hjem (Bilag B).
8. Klasselæreren (eller efter aftale anden nærtstående lærer/pædagog) tager kontakt til hjemmet for at vise deltagelse, samt for at tale nærmere om dødsfaldet og begravelsen (Bilag C). Hjemmebesøg kan eventuelt aftales (to personer deltager).
9. Ledelsen sørger for dødsannonce fra elever og personale på Tirsdalens Skole.

B: Om begravelsen

1. Hvis forældrene ønsker skolens deltagelse i begravelsen, deltager mindst 2 fra personalet, hvoraf den ene er klasselæreren.
2. Hvis forældrene har givet accept på, at klassekammerater kan deltage i begravelsen, får eleverne en kortfattet meddelelse med hjem (Bilag B). Ingen elever bør deltage i begravelsen uden forældre eller anden voksen. Bemærk: For sorgbearbejdningen er det af stor betydning at deltage i begravelsen. Deltagelsen skal dog være frivillig – intet pres.
3. Præsterne fra Kristrup kirke, Johanneskirken eller Haslund kirke kan kontaktes for deltagelse i samtalen (se telefonnumre under bilag G).
4. Ledelsen sender på skolens vegne en bårebuket og sørger for, at skolen flager på halv på begravelsesdagen.
5. Klasselæreren eller forældre sørger for en bårebuket fra klassen.

C: Hvis dødsfaldet sker i ferien

Den medarbejder, der først får kendskab til dødsfaldet kontakter ledelsen. Ledelsen og medarbejderen aftaler:

• at tage kontakt til hjemmet
• at sende blomster til og deltage i begravelsen
• at stå for den skriftlige information til klassens team.

D: Opfølgning

1. Samtaler i klassen, hvor der sættes ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning (Bilag D).
2. Vær opmærksom på elevernes forskellige reaktioner (Bilag E).
3. Der kan hentes støtte og hjælp ved skolens psykolog og de præster, der er knyttet til skolen (se bilag G).

A: Lige efter dødsfaldet

1. Den der først får kendskab til dødsfaldet kontakter ledelsen.
2. Skolelederen underretter det øvrige personale, også de ansatte der af en eller anden grund er fraværende – dette kan ske telefonisk eller digitalt. I ferier kan underretningen ske gennem Aula.
3. Ansatte som rammes af sorgen, og som derfor ikke formår at gennemføre undervisningen, fritages fra denne.
4. Afdødes klasse(r) underrettes af klasselæreren, eller anden lærer med tæt tilknytning til klassen. Denne beholder klassen resten af dagen. Sørg for:
   • at tale åbent og konkret om det, der er sket (Bilag D)
   • at lade eleverne tale om det, de tænker og føler, men uden at presse (både de positive og de negative ting).
5. Klasselæreren/evt. anden lærer sørger for, at ingen elev er alene, når han/hun kommer hjem.
6. Skolens øvrige klasser underrettes af deres lærere på et af ledelsen givet tidspunkt.
7. Når samtlige klasser er underrettet samles alle til mindehøjtidelighed (Bilag A).
8. Klasseteamet sørger for, at afdødes klasse(r) får skriftlig besked med hjem (Bilag B).
9. Ledelsen og/eller efter aftale evt. anden nærtstående lærer/pædagog tager kontakt til de pårørende for at vise deltagelse, samt tale nærmere om dødsfaldet og begravelsen (Bilag C).
10. Ledelsen sørger for nekrolog samt dødsannonce fra elever og personale.

B. Om begravelsen

1. Ledelsen og det personale der måtte ønske det deltager i begravelsen med mindre de pårørende har andre ønsker.
2. Hvis de pårørende har givet accept på, at afdødes klasse kan deltage i begravelsen, får eleverne en kortfattet meddelelse med hjem (Bilag B). Ingen elever bør deltage i begravelsen uden forældre eller anden voksen. Bemærk: for sorgbearbejdningen er det af stor betydning at deltage i begravelsen. Deltagelsen skal dog være frivillig.
3. I klassen tales indgående om, hvad der sker ved begravelsen, hvad enten børnene deltager eller ej.
4. Præsterne fra Kristrup kirke, Johanneskirken eller Haslund kirke kan kontaktes for deltagelse i samtalen (se telefonnumre under bilag G).
5. Klasselæreren/evt. anden lærer sørger for at aflevere/sende en buket blomster fra klassen.
6. Ledelsen sender på skolens vegne en bårebuket og sørger for, at skolen flager på halv på begravelsesdagen.

C. Hvis dødsfaldet sker i ferien

Den medarbejder der først får kendskab til dødsfaldet kontakter ledelsen. Ledelsen er forpligtet til:

• at sørge for, at der bliver taget kontakt til de pårørende
• at sørge for at sende en bårebuket til og deltage i begravelsen
• at sende information til lærere, pædagoger og den afdødes klasse(r).

Mindestund arrangeres af ledelsen den første dag efter ferien (Bilag A).

Samtale i klassen foregår også den første dag efter ferien (Bilag D).

D. Opfølgning

1. Samtaler i lærerteamet, hvor der sættes ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil have stor betydning. Vigtigt med kollegial støtte og hjælp til berørte personer (Bilag D).
2. Samtaler i afdødes klasse(r), hvor der sættes ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete, vil fortsat have stor betydning (Bilag D).
3. Der kan hentes støtte og hjælp ved skolens psykolog og den præst der er knyttet til skolen (se Bilag G).

A. Lige efter dødsfaldet

1. Når skolen får meddelelse om dødsfaldet, kontakter klasselæreren hjemmet og ledelsen og aftaler det videre forløb. Skoleledelsen orienterer hurtigst muligt skolens personale, hvis det vurderes relevant. Dette kan eventuelt ske gennem Aula.
2. Klasselæreren orienterer elevens klasse efter aftale med familien.
3. I forbindelse med det skete, sørg for i klassen
   • at tale åbent om det, der er sket
   • om muligt at fortælle, hvad der er sket. Forbered kammeraterne på, at eleven kan være mere sårbar end ellers, og at de derfor bør vise ekstra omtanke.

B. Om begravelsen

1. Klasselæreren sørger for en bårebuket fra klassen.

C. Opfølgning

1. Samtaler i klassen, hvor der sættes ord på tanker og følelser i forbindelse med det skete.
2. Klasselæreren (klasseteamet og Fristedet) tager sig særligt af eleven.
3. Vær opmærksom på elevens forskellige reaktioner (Bilag E).
   • Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter, at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner, efter nogen tid.
   • Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med ”magisk tænkning”. Døde hun, fordi jeg opførte mig dårligt? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig.
4. Der kan hentes støtte og hjælp ved skolens psykolog og den præst, der er tilknyttet skolen (se bilag G).

Indtruffet i skoletiden, i Fristedet, på lejrskole eller lignende.

Det forudsættes at man altid bærer mobiltelefon på ture/udflugter.

1. Den person der først er til stede yder efter bedste evne førstehjælp. Der sørges så godt som muligt for at holde de øvrige børn væk fra ulykkestedet.
2. Der tilkaldes hjælp (evt. ambulance).
3. Skolens ledelse underrettes så hurtigt som muligt. Ledelsen vurderer, om der er brug for mere hjælp på stedet. Ledelsen kontakter det tilskadekomne barns forældre og klasselæreren/pædagogen.
4. Der sørges for, at de øvrige børn ledsages af voksne.
5. Børnene samles et roligt sted, et klasseværelse eller lignende. Ledelsen sørger for, at der er en voksen tilstede. Der snakkes med børnene om det hændte, så alle ved, hvad der nu skal ske med den tilskadekomne.
6. Ledelsen tager stilling til om klassens forældre skal underrettes.
7. Ledelsen vurderer, hvor vidt undervisningen skal fortsætte denne dag, eller om børnene skal sendes hjem – evt. afhentes af deres forældre.
8. Ledelsen vurderer, om der skal sørges for voksenkontakt til de elever, som ikke bør være alene efter skoletid.
9. Ledelsen sørger for, at der tages hånd om den/de lærer(e)/pædagog(er) der har været til stede ved ulykken (evt. krisehjælp af skolepsykologen).
10. Skolelederen underretter personalet og vurderer, hvorvidt det skønnes nødvendigt at kontakte skolevæsnets ledelse.
11. Afhængig af ulykkens omfang og følger arbejdes evt. videre efter en af de øvrige kriseplaner.
12. Se i øvrigt bilag.

BEMÆRK: Ved ulykker med dødelig udgang underrettes familien af politiet evt. sammen med skolens ledelse.

1. Chokfasen

Chokfasen kan vare fra et kort øjeblik til flere døgn. Under chokfasen holder personen af al kraft virkeligheden på afstand. Ofte kan den, der er blevet ramt, virke behersket på overfladen, men under den er alt kaos. Vedkommende kan bagefter have svært ved at huske, hvad der er blevet sagt eller sket.

2. Reaktionsfasen

Reaktionsfasen kan siges at begynde, når den ramte tvinges til at erkende det skete. Der sker her en voldsom omstilling af hele det psykiske apparat, som har til opgave at integrere virkeligheden på en så funktionel måde som muligt.

3. Bearbejdningsfasen

Denne fase indtræder måske et halvt til et helt år efter traumet. Nu begynder individet atter at vende sig mod fremtiden i stedet for som tidligere at være totalt optaget af traumet og det forgangne.

4. Nyorienteringsfasen

Nye interesser har erstattet det tabte. Den vaklende selvfølelse er blevet genoprettet, de skuffende forhåbninger er blevet bearbejdet. Alt dette sker under forudsætning af, at vedkommende har kunnet arbejde sig igennem krisen.

Kilde: Johan Cullberg: Krise og udvikling

Gode råd om psykisk førstehjælp:

• Vær aktiv i støtte og omsorg.
• Aflast og beskyt mod stressende påvirkninger – stærke indtryk, nysgerrige m.v.
• Undgå falsk trøst og friske bemærkninger.
• Lad være med at bearbejde oplevelsen.
• Brug tid – lyt.
• Støt om nødvendigt personen i at fortælle.
• Lad være med at dramatisere, kritisere, korrigere og bremse følelser.
• Accepter reaktionerne.
• Hjælp den ramte med at få struktur på oplevelsen og den nære fremtid.

Når samtlige klasser er informeret om en lærer/pædagog/elevs dødsfald afholder ledelsen en mindehøjtidelighed i idrætshallen.

• Ledelsen giver en kort besked om dødsfaldet.
• Der afholdes 1 minuts stilhed.
• Der synges en sang.

Der flages på halv på skolens flagstang.

Forslag til skriftlige meddelelser til hjemmet i forbindelse med en elev eller lærers dødsfald.

Klassen har i dag fået den sørgelige meddelelse, at ………… er død. Det skete i går ………. på grund af ………

Vi har brugt megen tid på at snakke om det, der er sket, og vil også gøre det i tiden fremover. Vi ved endnu ikke, hvornår begravelsen skal finde sted, men har talt om at samle ind til en buket (ca. …….. kr. pr. elev). Der er også en del af klassen, der gerne vil med til begravelsen. Det er en god idé at få lejlighed til at sige farvel på denne måde.

Når en person dør, kan et barn være påvirket i længere tid derefter. Børn reagerer på forskellig måde efter et dødsfald. Nogle børn vil ikke snakke om dødsfaldet og snakker, som om intet er hændt. Nogle børn græder meget – er rastløse og urolige – andre har svært ved at koncentrere sig og lignende.

Vi må derfor i fællesskab være opmærksomme på at lytte til børnenes signaler uden at gøre det til et problem.

I er meget velkomne til at kontakte mig, hvis I har brug for en snak.

ELLER

Klassen har i dag modtaget den triste besked, at ………. er død. Dette er noget, som vi alle, og især klassens elever, berøres stærkt af. I de nærmeste dage vil vi derfor bruge megen tid på at tale om det, som er sket.

Om begravelsen

Det er bestemt, at ……….’s begravelse finder sted …….dag den ……kl. i ………… I forståelse med …………’s familie vil klassen kunne deltage i begravelsen. Deltagelsen er naturligvis frivillig, men det vil være godt, hvis så mange som muligt deltager og helst i følge med en af forældrene. Deltagelsen vil være af betydning for bearbejdning af reaktionen i den følgende tid.

I forbindelse med kontakten til pårørende, bør der skabes klarhed over følgende:

• Få konkrete facts om hvad der er sket (rygter manes i jorden).
• Er der oplysninger, der ikke må videregives til skolen/eleverne?
• Hvad kan klasselæreren/pædagogen/skolen hjælpe med?
• Fortælle hvad der vil ske på skolen i løbet af de første dage.
• Få oplysninger om begravelsen.
• Få afklaret om familien ønsker lærernes/pædagogernes og klassens deltagelse.

Klassesamtalen kan struktureres på følgende måde:

1. Introduktion: Beskriv formål med samtalen.
2. Fakta: Hvad er der sket. Samtlige elever deltager.
3. Tanker: Giv eleverne mulighed for at udtrykke deres spontane tanker og følelser. Anerkend uden kritik.
4. Reaktioner: Mens det stod på. Lige efter – frem til nu – nu. Tillad følelser, sørg for at eleverne får lejlighed til at tale sammen.
5. Information: Ligheder i reaktioner kommenteres. Informationer om almindelige eftervirkninger.
6. Afslutning: Opsamling og afrunding af samtalen.

Der findes en del skønlitteratur beregnet for forskellige alderstrin, som på en fin måde tager reaktioner, tanker og følelser op i forbindelse med sorg og død. Se litteraturliste – Bilag F.

Skolens ledelse og personale kan under hele forløbet kontakte PPR for råd og vejledning.

Når et barn har oplevet/været vidne til eller været konfronteret med en begivenhed, som involverer død/dødstrussel eller alvorlig tilskadekomst rettet mod personen selv eller andre, er det vigtigt at være opmærksom på, om barnet

• Bliver selvdestruktiv
  • Aggressiv
• Viser regressiv adfærd
  • Angst/frygt
  • Overdreven kontrol med hensyn til sig selv og omgivelser
  • Tvangshandlinger
  • Overdreven brug af magi og overtro
  • Hjælpeløshed/passivitet
  • Angstpræget klæbende kontakt
  • Manglende formuleringsevne
• Udtrykker fremtidspessimisme
  • Skyld/skam
• Har angst for følelser
  • Hævnplaner
• Får somatiske symptomer
• Isolerer sig.

Reaktionerne varierer afhængigt af barnets alder. Evnen til at mestre traumet skal ses i relation til barnets opvækstvilkår, netværk og fysiske tilstand.

Psykolog

Skolepsykologisk rådgivning: 89 15 45 50

Skolens kontaktpsykolog - Johan Krogh Munk: 21 31 10 01

Præster

Kristrup kirkekontor: 86 42 50 16

Sognepræst Andreas Bojsen-Møller: 30 22 89 42

Sognepræst Mette Olesen Krawiec: 51 50 69 30

Sognepræst Susanne Therese Hvidt Hjørlund: 30 30 25 16

Johanneskirkens og Haslund kirkekontor: 86 41 30 99

Sognepræst Thomas Bau (Johanneskirken): 50 89 82 25

Sognepræst Tania Dondes Christensen (Johanneskirken): 50 89 82 28

Sognepræst Louise Raahede (Haslund kirke): 23 98 16 44

Sognepræst Bart Vanden Auweele (Haslund kirke): 40 41 79 73

Politi

87 10 14 48

Ledelse