Antimobbestrategi

Formålet med Tirsdalens Skoles antimobbestrategi er at sikre et positivt og konstruktivt undervisnings- og læringsmiljø både i skolens klassefællesskaber og i skolens store ungefællesskab. Antimobbestrategien tager udgangspunkt i skolens værdiregelsæt.

Formålet med antimobbestrategien på Tirsdalens Skole er at forbygge og skabe retning for håndtering af mobning.

Målsætninger

Som skole er målet:

• At vi via en fællesskabsorienteret antimobbestrategi kan danne rammer for arbejdet med fællesskaber på skolen.
• At vi via en fællesskabsorienteret antimobbestrategi kan forebygge og minimere antallet af unge, der udsættes for eksklusion af fællesskaber, drilleri og mobning.

At vi via en fællesskabsorienteret antimobbestrategi anviser handlemuligheder ved tilfælde af mobning.

Hvorfor opstår mobning?

Vi ser mobning som en utilsigtet konsekvens af et utrygt fællesskab eller klassemiljø, og en indsats omkring mobning vil derfor altid indebære et fokus på det fællesskab, som eleverne indgår i.

Ved mobning forstår vi en gentaget, systematisk forfølgelse, forulempelse eller eksklusion af en eller flere personer i sociale sammenhænge, hvor disse personer er tvunget til at opholde sig[1]. En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere andre personer.

Mobning er en gentagen og negativ adfærd, der er rettet mod en person eller en gruppe. Denne adfærd er ofte skadelig og bevidst udført med det formål at skade, ydmyge eller isolere den pågældende person. Mobning kan forekomme i forskellige kontekster både på skolen, i fritidsmiljøer og på de sociale medier.

Eksempel på mobning

Verbale overgreb

Spot, nedladende kommentarer, latterliggørelse eller trusler.

Fysisk overgreb

Fysisk aggression, slåen, sparken eller anden form for vold.

Social udstødelse

Bevidst isolation af en person fra grupper eller aktiviteter.

Digital mobning

Mobning, der foregår online, herunder chikane, trusler og udstødelse på sociale medier eller via beskeder.

Rygter og bagtalelse

Spredning af usande oplysninger eller negative rygter om en person.

Mobning kan have alvorlige konsekvenser for den eller dem det går ud over, herunder psykiske problemer som angst og depression, faldende selvværd, skolefravær og endda i nogle tilfælde selvmordstanker. Et støttende og respektfuldt miljø, hvor mobning ikke tolereres, er afgørende for at bekæmpe denne uacceptable adfærd.

Mobning eller lignende

Tegn på mobning og mobbemønstre i klassen/fællesskaber kan være:

Mobning i klasseværelset har betydelige konsekvenser for fællesskabet som helhed. Nogle af de potentielle virkninger kunne være:

Dårligt læringsmiljø

Mobning skaber en negativ atmosfære i klasseværelset, hvilket kan påvirke alle elevernes evne til at koncentrere sig og lære.

Reduceret trivsel

Mobning påvirker ikke kun de direkte involverede elever, men også andre i klassen, der kan føle sig usikre eller bange for at blive næste mål.

Nedsat samarbejde

Mobning kan føre til opdeling i klassen, hvor elever undgår samarbejde og sociale interaktioner, hvilket påvirker det generelle fællesskab og støttestrukturen.

Lavere faglige præstationer

Elever, der oplever mobning, kan have sværere ved at opnå deres fulde potentiale på grund af stress og distraktion.

Negative holdninger

Mobning kan give anledning til negative holdninger og adfærdsmæssige mønstre, hvilket påvirker det sociale klima i klasseværelset.

Manglende tillid

Elever kan miste tilliden til hinanden og til lærerne, hvis mobning ikke håndteres effektivt.

Lavere trivsel for lærere

Lærere kan opleve øget stress og frustration, hvis de står over for udfordringer med at håndtere mobning i klasseværelset.

Langsigtede konsekvenser

Mobning kan have langsigtede konsekvenser for elevernes mentale helbred og sociale færdigheder, hvilket kan påvirke dem gennem hele deres liv.

Tegn på mobning og mobbemønstre hos den enkelte

Mobning kan se forskelligt ud. Det kan være, at en person bliver forfulgt, udelukket fra fællesskabet, gjort grin med eller får tilsendt hadefulde kommentarer.

Mobning på digitale platforme kan opleves værre, fordi der er særlige vilkår ved teknologien, der kan eskalere mobningen.

Mobning i klasseværelset kan vise sig på forskellige måder. Det er vigtigt at være opmærksom på adfærdsmæssige ændringer hos eleverne og være opmærksom på eventuelle tegn på mobning. Nogle almindelige tegn på mobning i klasseværelset inkluderer:

• Ændringer i adfærd: Pludselige ændringer i en elevs adfærd, såsom at blive mere tilbagetrukket eller aggressiv.
• Fald i præstation: Pludselig forringelse af skolepræstationer og interesse for skolearbejdet.
• Fysisk skade: Synlige tegn på fysisk skade, som blå mærker eller skrammer, uden nogen klar forklaring.
• Social isolation: At blive trukket væk fra sociale aktiviteter og kammerater, undgåelse af pauser og sociale arrangementer.
• Manglende interesse for skolen: Mistet interesse for skoleaktiviteter, undervisning eller hjemmearbejde.
• Emotionelle reaktioner: Pludselige humørsvingninger, angst, tristhed eller irritabilitet.
• Tab af ejendele: Mistet eller ødelagte ejendele uden nogen klar forklaring.
• Sundhedsproblemer: Hyppige klager over fysiske eller psykiske helbredsproblemer, såsom mavesmerter eller hovedpine.
• Ændringer i venskaber: Problemer med at opretholde venskaber eller pludselige ændringer i vennekredsen.
• Undgåelse af skole: Hyppig skolefravær eller ønske om at undgå skolen.

Digital mobning

Digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for, eksempelvis via sms eller på sociale medier, hvor de interagerer med andre børn og unge, og hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer. Digital mobning omfatter al it-båren mobning, uanset fremgangsmåden, forum eller mobile enhed.

Opmærksomhedspunkter på digital mobning

• Den digitale mobning underbygger ofte den traditionelle mobning
• Kan foregå døgnet rundt
• Billeder og beskeder kan ses af rigtig mange
• Anonymitet, hvem er afsender?
• Lukkede grupper som er usynlige for andre
• Risiko for misforståelser da kropssproget mangler
• Mobningen er global, men rammer lokalt.

Tegn på digital mobning

Digital mobning forekommer online gennem digitale kommunikationsmidler. Tegn på digital mobning kan variere, men nogle almindelige adfærdsmønstre og tegn, som kan indikere, at en person oplever digital mobning er:

• Negative eller truende beskeder: Modtagelse af gentagne truende, chikanerende eller nedværdigende beskeder via tekst, e-mail eller sociale medier.
• Spredning af falske informationer: Bevidst spredning af løgne, rygter eller falske oplysninger om en person online.
• Udelukkelse og isolation: Ignorering eller eksklusion fra onlinegrupper, spil eller sociale netværk.
• Identitetstyveri: Opretning af falske profiler eller brug af andres identitet til at begå cybermobning.
• Offentlig ydmygelse: Deling af ydmygende billeder, videoer eller informationer om en person online med det formål at nedværdige dem offentligt.
• Online rygter og hadefulde kommentarer: Spredning af hadefulde kommentarer og negative rygter om en person på sociale medier eller andre online platforme.
• Falske anmeldelser og feedback: Opretning af falske anmeldelser eller negativ feedback online for at skade en persons omdømme.
• Overvågning og stalking: Uønsket overvågning, stalking eller trusler om fysisk skade online.
• Fotoshopping eller manipulation af billeder: Manipulation af billeder eller oprettelse af grafisk indhold for at latterliggøre eller skade en persons image.
• Falske konti og identiteter: Opretning af falske konti for at angribe eller mobbe en person anonymt.

På Tirsdalens skole arbejder vi med at forebygge mobning ved kontinuerligt at arbejde med at etablere og vedligeholde konstruktive og stærke unge fællesskaber. Gennem dialog med de unge og gode fællesskabsoplevelser, ønsker vi at sætte rammen for gode og konstruktive undervisnings- og læringsfællesskaber.

Vi prioriterer ved elevernes start på skolen mange sociale aktiviteter, så eleverne kan lære hinanden godt at kende.

Ledelse

Overordnet set skal ledelsen sikre, at der kontinuerligt arbejdes med at skabe en trivselskultur med udgangspunkt i den respektive elevgruppe. Udgangspunktet er, at arbejdet hermed er en dynamisk proces.

En essentiel del af det forebyggende arbejde er:

• At opsætte rammer for systematisk arbejde med den nationale trivselsmåling.
• At rammesætte arbejdet med principper og retningslinjer med personale, skolebestyrelse og elever, der understøtter skolens værdigrundlag.
• At inddrage undervisningsmiljørepræsentanter i arbejdet med skolens trivsel både i klassefællesskab og i skolens store fællesskab.
• At sikre en løbende dialog omkring den digitale mobning og udvikling inden for dette felt.
• At ledelsen deltager på forældremøder årligt, hvor værdiregelsæt, antimobbestrategi og opmærksomhed omkring digital adfærd præsenteres. Herunder forventninger til forældre.
• At ledelsen italesætter god tone og omgangsformer for såvel voksen-voksen-, ung-voksen- og ung-ung-relationen.
• At skabe rammer der bakker op omkring personalets arbejde med en trivselskultur.
• At appellere til dialog omkring udfordringer og usikkerheder. Ris skal afleveres på skolen – det er her vi kan handle på det og arbejde med det.
• At der årligt afvikles klassekonferencer i alle klasser med fokus på klassens undervisnings- og læringsmiljø.
• At der prioriteres midler til fællesskabsaktiviteter herunder lejrture, skolerejser, aktiviteter og traditioner, som er trivselsfremmende.

Lærere/pædagoger

Overordnet set arbejdes der kontinuerligt med at skabe en trivselskultur med udgangspunkt i den respektive elevgruppe. Arbejdet er en dynamisk proces med mange indholdselementer.

En vigtig del af det forebyggende arbejde, som alle er forpligtet på er:

• Alle 7. klasser arbejder ved opstart på skolen målrettet med etablering af klassens sociale fællesskab. I denne proces inddrages forældrene.
• Der etableres klasseregler og normer på årgangen og i alle klasser ved skoleårets start. Disse drøftes og revideres løbende i samarbejde med eleverne.
• Klassens trivsel og udvikling er et fast punkt på forældremøderne.
• Der prioriteres løbende klassemøder/trivselssamtaler i alle klasser og så snart det opleves nødvendigt.
• Retningslinjer for brug af mobiltelefoner overholdes.
• AKT, SSP og skolens kompetencecenter inddrages ved opmærksomhed på uhensigtsmæssige fællesskaber.
• Oplæg fra SSP og Randers Sundhedshus omkring "det gode liv".
• Kontinuerlige elevsamtaler.

Elever

På Tirsdalens Skole har eleverne en alder (7.-10. klasse), hvor det er muligt at tale med eleverne om betydningen af konstruktive fællesskaber, men også uhensigtsmæssige fællesskaber, mobning, og hvordan de kan agere i forskellige situationer.

Som elev kan det være svært selv at fortælle, at man bliver mobbet, da det for nogen er uoverskueligt, at der kommer fokus på det. Man kan være bange for at blive mobbet endnu mere eller blive kaldt en sladrehank. Det kan også være, at man ikke vil bekymre sine forældre.

Alle har ret til at have det godt, derfor vil vi opfordre alle elever, der ikke trives på skolen eller som oplever mobning, til at fortælle det til en voksen, som de føler vil lytte. Det kan også være elevens forældre.

Som elev kan det derfor være vigtigt at huske:

• Gå i dialog med voksne på skolen eller hjemme, hvis der opleves uhensigtsmæssige fællesskaber eller mobning.
• Hav mod til at sige fra og tage ansvar for fællesskabet.
• Kontakt klassens elevrådsrepræsentanter eller skolens undervisningsmiljørepræsentanter, hvis du oplever noget, der er brug for hjælp til.

Forældre

Overordnet set forventes det, at forældre er positive rollemodeller for deres børn. Forældrene er forpligtet på:

• At klassens forældre får etableret et kontaktforældreråd.
• At arrangementer har klassens fællesskab som fokus.
• At anerkende alle, udvise respekt for andre mennesker og deres forskellige kulturer, at man omtaler børn/forældre, medarbejdere ordentligt og med respekt, samt at man som forældre er loyal over for skolen, og de regler der er vedtaget.
• At man ikke kun ser tingene fra sit eget barns perspektiv. Tal om tingene. Giv barnet andre vinkler på egen forestilling.
• At hjælpe de unge med at udforske nye relationer. Det er et fælles ansvar, at ingen bliver mobbet.
• At henvende sig til skolen ved mistrivsel og/eller mistanke om mobning
• At tage tydelig afstand fra mobning. Tale med de unge – også om, at det er ok, at vi ikke alle er ens.
• At vi er forskellige, er helt ok.
• At tage forældreansvar for at lære de unge om f.eks. etik på nettet og de sociale medier.
• At skabe et tillidsfuldt indbyrdes fællesskab, hvor der er plads til åbenhed. Åbenhed øger mulighederne for forståelse for, hvorfor et barn reagerer som det gør f.eks. i forbindelse med skilsmisse, sygdom i familien, udfordringer, diagnoser mv.
• At invitere de unge hjem til sociale arrangementer om muligt frem for at de unge mødes "ude i byen".

Skolebestyrelsen

Skolens bestyrelse har ansvar for at føre tilsyn med skolens antimobbestrategi. Dette kan kan de gøre ved:

• en gang årligt at tage initiativ til at antimobbestrategien drøftes på skolebestyrelsesmøde og evt. revideres.
• lytte til henvendelser fra forældre og viderebringe det til ledelsen.
• fortsat prioritere midler til fællesskabsrettede aktiviteter som lejrskoler, skolerejser, ekskursioner m.m.

Nedenstående handlingstrappe følges, den angiver rækkefølgen for handlinger og involvering i forbindelse med mobning eller lignende. Skolens ledelse informeres og inddrages i hele processen.

Step 1

Hvis skolen får mistanke om, at der foregår mobning, laves først en vurdering af situationen. Her bruges værktøjet: Hvad er mobning og mobbelignende situationer. De relevante voksne på skolen, elever og forældre inddrages. Skolens kompetencecenter inddrages altid i processen.

Hvis der konstateres mobning eller lignende, skal der udarbejdes en handleplan senest 10 arbejdsdage efter. Her bruges værktøjet: Skabelon til handlingsplan.

Et vigtigt element i udarbejdelsen af denne handlingsplan er, at alle forhold rundt omkring situationen inddrages i handlingsplanen. Dette gælder både eleven, eleverne, klassens fællesskab, de voksne omkring klassen/afdelingen, forældre og nærmeste leder.

På Tirsdalens skole inddrages også altid skolens kompetencecenter i udarbejdelsen af handlingsplanen. Her kan skolens koordinator af kompetencecenteret bidrage i udarbejdelsen med konkrete tiltag.

Dette kan fx være:

• Facilitering af drøftelser i klassen eller i afdelingen sammen med de øvrige voksne
• Iværksættelse af fællesskabsaktiviteter til underbyggelse af fællesskabet og læringsmiljøet
• Iværksættelse af tiltag til at underbygge et konstruktivt læringsmiljø
• Samtaler med elever
• Samtaler med elevgrupper
• Samtaler med forældre
• Facilitering af forældremøder, hvor handleplan præsenteres
• Sparring til personalet omkring ovenstående.

Step 2

Mobning er et komplekst problem, og der er ingen enkel løsning, der passer til alle situationer.

Ind imellem oplever vi derfor at iværksatte tiltag i forlængelse af en handlingsplan ikke har den virkning, vi kunne ønske os. I sådanne situationer, har vi mulighed for at inddrage andre samarbejdspartnere.

Dette kunne være:

• Inddragelse af SSP/ungecentret. SSP/ungecentret tilbyder i særlige situationer konfliktmægling mellem elever eller elevgrupper. Det kan i nogle tilfælde være givtigt, da de voksne i denne sammenhæng også møder de unge i den frie tid og på "gadeplan".
• Inddragelse af PPR. Vores PPR-psykolog kan inddrages til sparring i forbindelse med komplekse mobbeproblematikker. Vores PPR-psykolog giver sparring til håndtering af situationen ud fra en psykologfaglig vinkel.
• Inddragelse af skolens fremskudte socialrådgiver. Skolens fremskudte socialrådgiver kan tilbyde samtaler til familier, hvis børn er en del af uhensigtsmæssige fællesskaber. Dette kan være med til at understøtte familierne og deres ageren i mobbesituationerne.

Step 3

Vi ser mobning som en utilsigtet konsekvens af et utrygt fællesskab og klassemiljø, og i arbejdet med fællesskabet og via dialogen, tror vi på, at vi kan forandre situationen.

I helt særlige tilfælde kan det dog være nødvendigt at iværksætte tiltag i henhold til bekendtgørelsen om fremme af god ro og orden i folkeskolen.

I disse tilfælde er det altid skolens leder, der træffer afgørelsen om iværksættelse af bekendtgørelsen.

Skoleledelsen

Ledelsen skal overordnet sikre, at der gribes ind, hvis mobning er realitet. Dette skal altid ske i tæt samarbejde mellem skole og hjem og via indsatser fra det professionelle arbejde omkring fællesskabet i elevgruppen, den enkelte elev og hjemmet.

Lærere/pædagoger

Hvis lærere eller pædagoger er vidne til mobning, er de forpligtede på at gribe ind med det samme. Dette kan ske ved:

• Adskille de involverede parter.
• Inddrage kolleger, primærteam så det er muligt at tale med de involverede elever og klassen.
• Kontakte skolens kompetencecenter, både til løsning af den aktuelle situation, men også for at sætte gang i den fortløbende proces.
• Kontakte hjemmet og evt. indkalde til relevante møder, hvor situationen kan afdækkes.
• Kontakte skolens ledelse. Her kan drøftes, hvorvidt der er grundlag for iværksættelse af foranstaltninger i henhold til bekendtgørelsen om fremme af god ro og orden i folkeskolen.

Elever

Alle elever har et ansvar for at:

• Efterleve de regler og normer, der er sat op for elevadfærd på skolen og i den enkelte klasse.
• Bidrage til fællesskabet ved at indgå aktivt i de fællesskaber, der er på skolen.
• Sige fra når de oplever mobning.
• Ikke at konfliktoptrappe, når de oplever uhensigtsmæssige situationer.
• Hvis der opleves digital mobning, er det vigtigt, at eleverne ikke responderer på de skrevne beskeder, men at beskeder vises til de voksne, enten forældre, pædagoger eller lærere.
• Kontakte en voksen, de er trygge ved, så der kan iværksætte handlinger.

Forældre

Hvis forældre får kendskab til mobning, hvad enten det er i de fysiske fællesskaber på skolen, i de digitale fællesskaber eller i elevernes fritidsfællesskaber, er forældrene forpligtet på:

• At reagere, også selvom det ikke handler om ens eget barn
• At tage kontakt til skolen, enten til lærerne eller til ledelsen
• At tage direkte kontakt til involverede forældre, hvis det er muligt
• At tale med sit barn
• At støtte op og tale positivt om de tiltag, der bliver sat i værk for at ændre på situationen.

Der skal sikres synliggørelse og aktiv brug af antimobbestrategien.

Skoleledelsen

I konkrete tilfælde af mobning har ledelsens ansvar for overordnet at sikre, at der sker en opfølgning på de indgåede aftaler og processen med at genoprette tillid og tryghed i klassefællesskabet, så elevernes handlemønstre kan ændres.

Dette sker blandt andet ved:

• Opfølgning med de implicerede parter samt team løbende og senest to måneder efter handleplanens udformning.
• At ledelsen står til rådighed for de implicerede parter i form af sparring, handlemuligheder mv.

I forhold til forankring af antimobbestrategien og værdiregelsættet har skolens ledelse ansvar for at:

• Alle på skolen kender til skolens værdiregelsæt og antimobbestrategi.
• Alle nyansatte informeres om strategien og forpligtelser i denne forbindelse.
• At værdiregelsæt og antimobbestrategi drøftes årligt i pædagogiske fora med henblik på fælles forståelse.
• At strategien evalueres og revideres løbende i diverse udvalg, MED-udvalg og PU.

Lærere/pædagoger

I konkrete tilfælde af mobning er lærere og pædagoger forpligtet på, at arbejde med de tiltag, der er besluttet i handleplanen.

De er ligeledes forpligtet på at:

• Indlede dialog med skolens kompetencecenter og ledelse, hvis ikke der opleves positiv udvikling omkring de igangsatte tiltag.
• Indsamle data på, hvordan processen omkring tiltagene i handleplanen virker, og evt. reagere på denne baggrund.
• Løbende at indgå i dialog med eleverne om, hvordan de oplever tiltagene og effekten deraf.
• Orientere forældre og andre relevante omkring tiltagene, og hvordan processen forløber.

I forhold til en bred forankring af værdiregelsæt og antimobbestrategi er lærere og pædagoger forpligtet på:

• At sætte sig grundigt ind i værdiregelsæt og antimobbestrategi.
• At arbejde målrettet med et fællesskabssyn/ungesyn, der signalerer, at skolen har plads til alle, men ikke til alt.
• Løbende at bidrage til revidering af værdiregelsæt og antimobbestrategi.

Forældre

Overordnet set tages der udgangspunkt i at genoprette tillid og tryghed i klassefællesskabet. Elevernes handlemønstre skal ændres. Forældrene er i den sammenhæng forpligtet på:

• At (gen)opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle, hvor forældrene får foran, for at vise vejen frem.
• At understøtte brede ungefællesskaber, hvor alle i fællesskaber inviteres til aktiviteter. Det kan i perioder være væsentligt med flere arrangementer med bredere forældreopbakning.
• At signalere åbenhed omkring situationen og det, der har været svært. Dialog med både børn og forældre om det der sker.
• Snakke om, hvilket sprog vi bruger, når vi taler sammen.

Skolebestyrelsen

Skolebestyrelsen er overordnet forpligtet på, at:

• Rette henvendelse til skolens ledelse, hvis de kontaktes af elever eller forældre angående mobning. Skolens skolebestyrelse skal ikke sagsbehandle, og det er derfor vigtigt, at sådanne henvendelser sendes videre til skolens dagligdagsaktører.
• Understøtte arbejdet med handleplanen ved at signalere tillid til, at skolen reagerer og håndterer situationen.
• Løbende at føre tilsyn med skolens antimobbestrategi og værdiregelsæt. Dette gøres ved en gang årligt at drøfte antimobbestrategien og værdiregelsættet på skolebestyrelsesmøder, og lave eventuelle justeringer.

Elevrådet/UMR

Skolens UMR-repræsentanter og elevråd har et ansvar for at:

• Bidrage til dialog omkring værdiregelsæt og antimobbestrategi og løbende revidering heraf.
• Inddrage skolens personale og ledelse, hvis de får kendskab til konkrete tilfælde af mobning.
• Via aktiviteter arrangeret af elevråd og UMR at bidrage til understøttelse af et konstruktivt læringsmiljø i klasserne og i det store ungefællesskab.

Hvis vi oplever, at antimobbestrategien ikke overholdes:

• Indledes dialog med alle parter.
• Aftales yderligere tiltag.
• Søges sparring ved skoleforvaltningen og Skolernes Udviklingscenter.
• Holdes der fast i, at vi ikke giver op!