Skoleudviklingssamtale
Skoleudviklingssamtalen er en lovpligtig samtale mellem skolen og forvaltningen. Samtalen holdes en gang om året og skal styrke dialogen, den fælles forståelse og samarbejdet om udviklingen på skolen.
Skoleudviklingssamtalen tager udgangspunkt i skolens nationale data for dansk læsning, matematik, trivsel og elevfravær. Vores seneste skoleudviklingssamtale fandt sted d. 21. november 2023.
Arbejdet med vores udviklingsområder sker fra skoleåret 23/24.
Udviklingsmål
På baggrund af vores seneste skoleudviklingssamtale blev der udarbejdet følgende udviklingsmål, som vi arbejder med i det kommende skoleår:
Fokus på elevernes læring og trivsel
For at give eleverne de bedste betingelser for at lære og trives, har vi løbende fokus på udvikling af kvaliteten på vores skole.
Hvert år fastsætter vi udviklingsmål for vores skole. Målene sættes ud fra viden og erfaringer fra skolehverdagen, hvor elevernes stemme er en vigtig kilde til information. Desuden anvendes nationale data for læsning, matematik, trivsel og elevfravær. Gennem den årlige skoleudviklingssamtale formuleres udviklingsmålene i samarbejde med skolens ledelse, skolebestyrelsen og forvaltningen.
Udviklingsmål
På baggrund af vores seneste skoleudviklingssamtale blev der udarbejdet følgende udviklingsområder:
Styrke skolens fællesskaber gennem samarbejde og aktiviteter, der fremmer tillid, trivsel og et positivt ungemiljø – i et tæt samspil mellem faglige og sociale forventninger samt et aktivt forældresamarbejde.
Det vil vi gøre ved at lave fællesskabende aktiviteter både på skole-, årgangs- og klasseniveau. I undervisningen har vi fokus på, at eleverne skal være aktive og lære at samarbejde med respekt for hinandens perspektiver og bidrag.
Vi vil tilrettelægge et læringsmiljø på skolen, hvor eleverne oplever motivation, mening og faglig udvikling. Eleverne skal møde tydelige forventninger, støtte og differentierede opgaver tilpasset den enkelte elevs behov.
Vi vil tage højde for elevernes medbestemmelse i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen.