Udskoling

Udskolingen er 7.-9. klasse. Her skal eleverne bl.a. deltage i vejledningsaktiviteter og beslutte, hvad de skal efter 9. klasse.

Når eleverne kommer i udskolingen, har de mange af de samme fag som i 6. klasse, men som noget nyt får eleverne fagene biologi, geografi, fysik/kemi, samfundsfag og valgfag.

I 7. klasse erstattes kristendomskundskab af konfirmationsforberedelse, men faget vender tilbage igen i 8. klasse.

I 9. klasse skal eleverne desuden lave en projektopgave, som går på tværs af skolens fag og emner.

I udskolingen skal eleverne vejledes om deres valg af videre uddannelse, og der er fokus på, at eleverne bliver klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

UTX - Ung Tirsdalen 10. klasse

UTX på Tirsdalens Skole er et 10. klassetilbud til dig, der ønsker at tage en gymnasial ungdomsuddannelse. Det kan være STX, HTX, HHX, EUX eller HF.

Med et år på UTX får du mulighed for at styrke din faglige og personlige udvikling og øve dig i de studiekompetencer, som en gymnasial ungdomsuddannelse kræver.