Forretningsorden for skolebestyrelsen

§ 1

Er et medlem forhindret i at deltage i et skolebestyrelsesmøde, deltager så vidt muligt en stedfortræderen/suppleant.

§ 2

Skolebestyrelsen afholder møde, når det ønskes af formanden, eller når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer ønsker det med angivelse af punkter til dagsordenen.

Stk. 2. Formanden fastsætter tid og sted for møderne efter aftale med skolelederen. Som udgangspunkt er der møde en gang pr. måned.

§ 3

Formanden indkalder til møde med mindst 14 dages varsel.

Stk. 2. Formanden koordinerer dagsorden sammen med skolelederen. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsorden, skal det meddeles formanden senest 8 dage før mødet afholdes. Formanden vurderer om mødet kan prioriteres på førstkommende møde eller må udskydes. På vegne af formanden sender skolelederen dagsorden med eventuelle bilag til medlemmerne senest 4 hverdage inden mødet.

Stk. 3. I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne, om de sager, der skal behandles på mødet. Særlige møder kan afholdes virtuelt, af hensyn til medlemmers mulighed for at deltage.

Skolebestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne er til stede, dog således at forældrerepræsentanterne skal udgøre et flertal af de tilstedeværende.

§ 5

Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed i møder, med mindre andet er besluttet af skolebestyrelsen, f.eks. delegation til formanden eller et medlem. Møderne afholdes for lukkede døre. Intet skolebestyrelsesmedlem kan alene udøve skolebestyrelsens beføjelser. Kun formanden kan udtale sig på bestyrelsens vegne med mindre andet er besluttet. Formanden er berettiget til at ekspedere presserende sager eller kan udpege andet medlem hertil, som derefter forelægges i næste møde.

 

§ 6

Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de eller deres stedfortrædere er personligt til stede under disse.

Der udvises til stadighed opmærksomhed på habilitet, og disse kan rejses af ethvert medlem af bestyrelsen. Såfremt en habilitetserklæring ikke er entydig, afgøres det ved simpelt stemmeflertal.

§ 7

Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal.

Stk. 2. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

§ 8

Der tages referat af møderne og af de trufne beslutninger. I referatet anføres for hvert møde, hvilke personer, der har været til stede.

Stk. 2. Ethvert medlem kan forlange afvigende opfattelser tilført protokollen og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger.

Stk. 3. Skolens leder og dennes stedfortræder er bestyrelsens sekretariat og drager omsorg for, at bestyrelsens protokol føres under møderne. Som udgangspunkt er formanden ordstyrer på mødet, men opgaven kan uddelegeres.

Stk. 4. Dagsordenen og referatet gøres med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelige for offentligheden på skolens hjemmeside.

§ 9

Skolebestyrelsen afgiver en årsberetning. Årsberetningen fremlægges hvert år på skolens hjemmeside.

§ 10

Udgifterne til skolebestyrelsens virksomhed afholdes over skolens rammebudget i henhold til den til enhver tid gældende aftale. Der udbetales ikke vederlag for deltagelse i bestyrelsens arbejde.

§ 11

Skolebestyrelsen deltager i ansættelse af skoleleder indenfor de rammer, der findes i Randers Kommunes Personalepolitik. Det er den aktuelle kommunale instans, der er udfarende i forbindelse med tilrettelæggelse og iværksættelse af ansættelsesproceduren.

§ 12

Skolebestyrelsen udpeger repræsentanter som deltager i ansættelsesudvalg i forbindelse med ansættelser af lærere og SFO/skoleklubpersonale, når ansættelsen gælder for mere end 1 år. Hvis ingen kan repræsenterer orienteres skolebestyrelsen af skolelederen omkring ansættelserne.