
Tirsdalens Skole gik lyserød for Støt Brysterne
Der var ekstra meget lyserød på Tirsdalens Skole fredag, da skolens 10. årgang havde inviteret hele skolen til lyserød fredag.
Nyhed
Elever og medarbejdere havde fundet det lyserøde tøj frem for at støtte forskning i brystkræft. Og klokken 10 gik hele skolen samlet en tur.
Borgmester Rosa Lykke Yde var med til at sende eleverne afsted.
”Det er fantastisk at se, hvordan en god idé fra eleverne kan samle en hel skole om en vigtig sag. Det viser, at man ikke behøver være voksen for at gøre en forskel. Det er den slags initiativ og fællesskab, vi skal være stolte af i Randers Kommune,” siger borgmester Rosa Lykke Yde.
Lyserød Fredag er skolens indspark til Kræftens Bekæmpelse/Lyserød Lørdag og blev arrangeret af 10. årgang som en dag med fællesskab, bevægelse og fokus på en vigtig sag. Hjemme på skolen rejste de penge til sagen ved salg af kage og indsamling af donationer.